Facts
COMINATOR er startet som et TID TIL FORANDRING ApS projekt i maj måned 2011 med beliggenhed i Innovatorium, Herning og er i gang med en projektmodning med henblik på at tiltrække en eller flere investorer med den rigtige profil.
COMINATOR er netop nu ved at sætte det ”rigtige” hold for at sikre væksten og en fyldestgørende udnyttelse af potentialet i virksomhedens produkter. COMINATOR designer oplevelser til smartphones og tablets, der gør shopping-miljøer spændende at besøge for en bys gæster, og som tilføre værdi til butiksejerne i form af et øget salg – alt sammen ved hjælp af en digitalisering af byen. Daglig leder, Lars Nielsen Lind, Master i IT Softwarekonstruktion, har arbejdet med oplevelses design til shopping-miljøer ved hjælp af mobilteknologi siden 2008.
COMINATOR er 2 år gammel og er finansieret af den nuværende ejerkreds ved kontantindskud efter behov. Efter forudgående markedsundersøgelser og opsøgende salg, er det lykkedes COMINATOR selv at definere og ikke mindst at skabe et marked for deres produkter.
COMINATOR’s Shopping applikation er på vej ud i 7 danske byer og flere er på vej: Kolding, Viborg, Tønder, Herning, Ribe, Sønderborg, Næstved.
Basis Shopping app’en kan udvides med flere egenudviklede ”moduler” / funktionaliteter. For eksempel (ikke udtømmende):
- Rystende tilbud, et egenudviklet koncept, gør det muligt at tilbyde fuldskærms-annoncering, der aktiveres ved at brugeren ryster sin smartphone og skærmbilledet vendes rundt. Her efter kan brugeren bladre imellem mange "rystende" gode tilbud - i fuld skærm, der giver plads til et godt budskab, som nemt kan læses (modsat de ”små” annoncer i mange gratis apps). Rystende tilbud kan udvides med blandt andet Apple Passbook funktionalitet. Dette aktiveres ved at dobbeltklikke på ryste annoncen. Denne funktionalitet er godkendt hos Apple og er implementeret i eksisterende løsninger og er på vej til at blive taget i brug.
- Bonus og rabatkuponer til loyalitetsopbygning med smartphones. Dels egenudviklet system: handel x antal gange og opnå en bonus/rabat. Kendt i den fysiske verden som stempelkort fra blandt andet restaurant og bager. Dels system baseret på Apple Passbook hvor butikkerne kan ”skubbe” nye tilbud ud til brugerne så længe de har butikkens rabatkupon i deres Passbook. Til løsningen med brug af Apple Passbook medfølger butiks app til registrering af brug af kuponer til Apple Passbook. Apple Passbook rabatkuponer kan distribueres via Rystende tilbud, QR-koder, Smartposters (NFC og QR), sociale medier og direct mail. Denne funktionalitet er godkendt hos Apple og er implementeret i eksisterende løsninger og er på vej til at blive taget i brug.
- Skrabejulekalender, hvor brugerne hver dag skraber en kalenderlåger på deres smartphone og frem kommer dagens juletilbud. Denne funktionalitet er godkendt hos Apple og er implementeret i eksisterende løsninger og er på vej til at blive taget i brug.
- - Her og nu tilbud, der kun virker når man befinder sig i shopping-miljøet. Vil en bruger anvende denne funktion må brugeren tage ned og blive en aktiv del af shopping-miljøet. Funktionaliteten anvender Augmented Reality og brugerne i et shopping-miljø vil ved at se gennem smartphonens kamera se virkeligheden udvidet med ”her og nu tilbud”. Denne funktionalitet er på fungerende prototype stadie og er næsten klar til at blive sendt ind til godkendelse hos Apple i en af de næste releases.
- Påskejagten, tilbyder brugerne at scanne QR-koder på butikkernes vinduer og når de har hjulpet Isabella med at finde hendes venner: Trine, Camilla, Emma og Jack - kan de få et påskeæg. Denne funktionalitet forventes godkendt af Apple snarligt og vil være klar til brug i påsken 2013.
- Nærmeste ledige p-plads, hvor brugerne hele tiden kan se den nærmeste ledige p-plads – enten i forhold til deres aktuelle position eller i forhold til den valgte butiks. Funktionaliteten anvender offentlig tilgængelige data fra p-søgesystemer (P-tavler) og er af trafiksikkerhedsmæssige årsager ved at blive udvidet med text-to-speech. Funktionaliteten kan være med til, trods det at gevinsten er svær at beregne, at forbedre en kommunes CO2 regnskab da ”tomgangskørsel” efter ledige p-pladser kan minimeres. Disse data kan også anvendes til en forsimplet form for trafikregulering. Denne funktionalitet er godkendt hos Apple og er implementeret i eksisterende løsninger (hvor der er P-søgesystemer) og er på vej til at blive taget i brug.
Til næsten alle COMINATOR ”moduler” / funktionaliteter kan tilknyttes brug af Sociale medier i form af Social Commerce, også i storcentre i flere etager og messecentre uden adgang til for eksempel GPS, hvor det ellers er nødvendigt. Ligeledes kan de udvides hvor det giver mening med brug af smartposters (QR og NFC) som aktivator – for eksempel koncert plakater i gågaden, butiksskilte, dørskilte, osv.
COMINATOR’s har udarbejdet en lille informationsside der fortæller lidt om smartposters:
http://www.smartposter.dk
COMINATOR har som udvidelse til shopping app’en i første halvdel af 2012 udviklet en prototype parkeringsløsning – Innovativ parkering. Behovet udspringer af det faktum at i nogle af de byer hvor der er betalingsparkering i midtbyen der vælger nogle at køre ud i det lokale storcenter hvor der er gratis parkering for at spare p-billetten. Spørgsmålet er hvordan kan man vende den trafik – og er det muligt? Fra dialog med en af de byer hvor dette problem er aktuel havde man som et forsøg gjort parkering i midtbyen gratis i nogle af de sidste hektiske juledage. Og effekten var mærkbar positiv. Så betalingsparkering kan være en vigtig faktor for et shopping-miljø.
I den aktuelle by er kommunen operatør på pladserne og indkassere pengene for parkering. Byens gæster betaler for parkering og butikkerne mærker vigende besøg/aktivitet/salg eller manglende vækst.
En ny forretningsmodel er nødvendig. En model hvor byens gæster parkere gratis, butikkerne har øget besøg/aktivitet/salg/vækst, og kommunen som p-operatør stadig tjener penge.
COMINATOR prototype løsningen anvender det eksisterende bonus og rabatsystem i en ny form hvor gæsterne – hver gang de handler – optjener bonus i form af parkeringstid. Når brugeren ankommer til p-pladsen checker brugeren ind på p-pladsen med sin smartphone via smartposter (QR eller NFC). Når brugeren handler anvendes igen smartposter – denne gang i butikken – til at overføre parkeringstid til brugeren. Brugeren der er færdig med at handle checker ud fra p-pladsen – igen via smartposter og hvis brugeren har opsparet parkeringstid modregnes der i denne parkeringstid. Ellers mobilbetaling. Kommunens p-vagter har en tilhørende tablet løsning og kan via den se om et parkeret køretøj er checket ind, eller holder ulovligt og skal have en p-afgift. Der er flere fordele ved den nye forretningsmodel og denne form for digitalisering, for eksempel:
- COMINATOR har fat i p-data og kan anvende disse til en ”forsimplet” form for trafikregulering samt anvisning af nærmeste ledige p-plads uden brug af p-søgesystem. Herved kan en kommune opnå en anlægsbesparelse på spoler i jorden (sensorer) og måske nogle af tavlerne – hvis funktion flyttes til smartphonens skærm kombineret med text-to-speech (trafiksikkerhed). De tavler der måtte installeres i byen modtager data fra COMINATOR systemet
- Har en bruger opsparet parkeringstid skal der ikke betales gebyr for brug af betalings-gateway som ved mobilbetaling. Alle parkeringspengene holdes internt i systemet
- Butikkerne har haft en omsætning der modsvare udgiften til parkeringstid
- Brugerne oplever at de kan parkere gratis
- Kommunen tjener fortsat penge på parkering
Hvis systemet for eksempel implementeres på den rigtige facon i for eksempel en gammel middelalderby vil fortid og nutid kunne mødes på en måde der ikke ødelægger stemningen i gadebilledet med digitale p-tavler i middelalder rammer.
Er der tale om offentligt/privat samarbejde og på hvilken måde?
Der er tale om både offentligt og privat samarbejde. Offentligt samarbejde i form af brug af offentlige data på en ny og måske ikke oprindelig tiltænkt anvendelse der tilføre yderligere værdi af disse data for borgerne såvel som det offentlige. Privat samarbejde som vækstskaber i shopping- og oplevelses-miljøer.
Hvilken samfundsmæssig udfordring løser produktet/idéen/løsningen?
COMINATOR har fokus på shopping-miljøer, hver i sær med forskellige former for udfordringer. Nogle shopping-miljøer er under stærk påvirkning fra et andet shopping-miljø. For eksempel gågader vs. storcentre. Måske med vigende besøg, aktivitet og salg som en konsekvens. Andre shopping-miljøer har egentlig nok besøgende og har derfor et ønske om øget aktivitet og salg til de eksisterende gæster.
Der findes ikke én løsning på problemerne. Derfor har COMINATOR forsøgt at definere en løsningsnøgle hvor hvert af samtlige af nøglens udskæringer (hakker) har en indflydelse på løsningen og er en del af den. Hvad skal der til for at skabe den ønskede vækst? For eksempel: innovative butikker, digitalisering, design for oplevelser, trafik (åbenhed, parkering), samarbejde i byen (oplevelser tilføre trafik til shopping-miljø), osv.
På hvilken måde gør løsningen/idéen det lettere/smartere/bedre for borgerne?'
Digitaliseringen af shopping-miljøer, offentlige data og oplevelsestilbud, ved hjælp af blandt andet smartphonen - verdens vel nok mest personlige markedsføringsværktøj – gør det spændende for den aktive forbruger at udnytte et områdes forskelligartede tilbud, og hjælper dermed forbrugeren til at blive endnu mere aktiv. Brug af offentlige P-søgesystem data – gør det smartere og lettere for borgeren – at ”planlægge” deres tur til shopping-miljøet og byens oplevelsestilbud.
Smartposters i bybilledet giver nem adgang til informationer og tilbud – her under aktivering af disse tilbud.
Hvordan gør løsningen/idéendet offentliges ydelse mere effektiv?
Løsningens anvendelse af offentlige p-søgesystem data på en ny og ikke tidligere tiltænkt måde gør det muligt at anvende p-søgesystemets data på et tidligere tidspunkt end oprindeligt tiltænkt i form af P-tavler. Dette kan udnyttes til en simpel form for trafikregulering og en CO2 besparelse i form af formindsket ”tomgangs”-kørsel efter nærmeste ledige p-plads. Med Innovativ parkering er der mulighed for besparelser i form af anlægsudgifter for det offentlige i forbindelse med implementeringen af et p-søgesystem.
Her ud over kan løsningen understøtte det offentlige i forbindelse med større arrangementer i byerne. Dels ved at være med til at ”trække” borgerne og byens gæster til disse arrangementer – dels ved også at ”trække” disse arrangementers gæster til byens/områdets andre oplevelsestilbud – her under shopping-miljøer og derved medvirke til at understøtte det offentliges indsats for blandt andet at tiltrække store events til Danmark til en vækstskaber.
På hvilken måde skaber løsningen vækst hos en virksomhed og har den eksportpotentiale?
COMINATOR beskæftiger sig med flere af løsningsnøglens ”hakker”, og vil ved at designe oplevelser til smartphones og tablets til brug i shopping-miljøer med udgangspunkt i blandt andet – brugerens aktuelle situation, smartphonens sensorer, anden nødvendig viden og teknologi, shopping-miljøet og dets afhængigheder, andre aktører - skabe vækst i form af øget besøg, aktivitet og salg – hos de tilknyttede shopping-miljøer og oplevelsestilbud.
COMINATOR’S løsninger til shopping-miljøer i form af gågader, storcentre og messecentre har vækstpotentiale globalt.